18 March 2021. 5 min läsning

Kernekraftlogik #1: Klimasmart

Kernekraft er en fantastisk energikilde, men dens mange fordele overses ofte i en debat, hvor det konstant postuleres at kernekraft usikkert og har et affaldsproblem - selvom kernekraft er den eneste energikilde der tager 100 % hånd om sit affald, og tilmed er den sikreste af alle energikilder. For at bidrage til en mere nuanceret diskussion, har vi skabt konceptet Kernekraftlogik, en serie billeder med tydeligt præsenterede fakta fra pålidelige kilder, der er fremragende til både sociale medier og sociale situationer. Her bringer vi første skud i serien: ”Hvorfor kernekraft er klimasmart!”

Da en stor grund til, at vi startede Kärnfull, er vores store interesse for natur og miljø, føles det helt logisk, at vi i vores første afsnit forklarer, hvorfor atomkraft er en klimasmart energikilde. "Klimasmart" er et udtryk, der ikke er veldefineret i ordbøger. For os betyder det et produkt eller en tjeneste, der har lave udledninger af alt fra giftige partikler til CO2, og som efterlader naturen så uberørt som muligt.

Kernekraft er den energikilde som besidder det laveste CO2-aftryk per kilowatt-time. Både FN’s klimapanel (IPCC) og Vattenfalls EPD livscyklusanalyser viser dette, og vi fremhæver resultaterne i vores ledsagende illustration. IPCC finder, at den svenske kernekraft kun udleder 6g kuldioxid per produceret kilowatt-time, hvilket et dobbelt så lidt CO2, som nærmeste udfordrer; vindenergi. I EPD-undersøgelsen fra 2019 er kernekraft tilmed verdensførende med 2,5 g CO2 / kWh. Livscyklus involverer naturligvis alt fra det første blyantslag til drift, brændsel, lukning og nedrivning.

Alle, der følger Kärnfull, ved, at vi per definition ikke er imod vejrbaseret energi, eller at det vigtigste ved sådanne sammenligninger er at stille kernekraft mod vejrbaseret energi. Hvor er verden i dag? Lidt over halvfjerds procent af EU's energiforbrug (hvoraf elforbruget er en del) er stadig fossil - vil vi fremhæve den gigantiske forskel mellem CO2-aftrykket fra fossile energikilder, og de rene energikilder.

Med det sagt mener vi også, at det er tid til større og mere informeret debat om fordelen ved vindkraft vs. kernekraft til et dansk elnet. Danmark har allerede har rigeligt med grøn strøm, når vinden blæser, men må fyre med beskidte fossiler og biomase (træ), når det ikke blæser. Vi skal have en debat om, hvordan vi sikrer klimasmart backup til vindenergi. Det er ikke muligt at gemme energi på stor skala, så uanset hvor mange vindmøller vi bygger, kan denne energikilde ikke sikre os nok ren strøm, i de vindstille uger. Vindmøllerne optager store områder af vores smukke danske natur og har en meget begrænset levetid. Kernekraftværker holder i minimum 60 år, hvor vindmøller holder i 20 år, og vindmøller kræver tusinde gange mere plads.

Vi har set en kæmpe udvidelse af vindkraft i nyere tid, og vi lider allerede med hensyn til pris og stabilitet fra den ustabile produktion. Så spørgsmålet bliver, hvordan vi handler, når de eksisterende anlæg når slutningen af deres 20-årige liv? Når det kommer til den elektricitet, der normalt kaldes grundlast - dvs. den, der danner selve grundlaget for vores energiforsyning og er tilgængelig døgnet rundt, året rundt uanset vejr og vind - så er vandkraft og kernekraft i det "rene" ringhjørne, og kul, gas og olie i det "beskidte". For at få flere deltagere i det rene grundlast-hjørne er der behov for enorme fremskridt inden for lagringsteknologi (til hvilke økonomiske og miljømæssige omkostninger kan man undre sig?) Eller et gennembrud for geotermisk energi eller fusionskraft.

El-lagring i form af f.eks. Batterier vil være ekstremt vigtige i fremtiden. Men de metaller, der skal udvindes til dem, gør sandsynligvis mere godt i transportsektoren (i biler, fly, både osv.), end som en enorm backup til et helt lands elnet. Brint-elektrolyse er en populær strategi til lagring af energi, men her er der store energitab, og økonomien vil kun hænge sammen med energieffektiv kernekraft, takket dens stabile produktion (høj kapacitetsfaktor).

Men hvad siger FN’s klimapanel? Fælles i alle IPCC-rapporter er, at atomkraft betragtes som absolut nødvendigt, hvis vi ønsker at nå de niveauer, som forskere mener kan holde den globale opvarmning under 1,5 grader.

I spørgsmålet om togradersmålet er bogstaverne mindre kategoriske, da der er individuelle scenarier, der viser, at vi kan nå togradersmålet uden kernekraft. Fælles for disse scenarier er imidlertid, at de forudsætter en reduktion i energiforbruget i verden. Hvilket er ekstremt urealistisk i en verden hvor hele Afrika og Asien kun lige har påbegyndt deres industrialisering, og er langt bagefter Vesten i energi(rigdom).

Af de 164 forskellige scenarier for verdens energiproduktion er der intet scenarie, der udelukkende var baseret på vedvarende energi og samtidig tog højde for øget energiforbrug i verden.

I en verden, hvor en prioritet er en omfattende elektrificering af både industri og transport, er det dog højst sandsynligt, at elforbruget vil stige betydeligt. Dette er selvom vi som enkeltpersoner tager øget ansvar for at reducere vores elforbrug, eller hvis der indføres omfattende energieffektivitetsforbedringer.

Vi mener derfor at en global nedlukning af kernekraft – som foreslås af f.eks. Tyskland, Østrig og forskellige såkaldte miljøorganisationer (Greenpeace, VedvarendeEnergi etc.), er klimahasard og direkte kontraproduktivt, hvis vi vil være i tråd med de klimamål, vi har sat.

Selvom det er klart, at kernekraft er den vigtigste løsning til udfasning af kul og gas i verden, vil vedvarende energikilder også spille en vigtig rolle rundt om i verden. Men det betyder ikke at 100% vedvarende elproduktion på nogen måde er realistisk og let gennemførligt, eller endog det mest ønskelige, set ud fra et miljøperspektiv.

Overdrevent ambitiøse forsøg på at nedlægge atomkraft for tidligt, og i stedet stole på hurtig vækst i vedvarende energi, har ikke mindst i Tyskland haft fatale konsekvenser for CO2-udledning og landets elpriser. Der har kulkraft i stedet haft en renæssance, der i det lange løb kan være ødelæggende for os alle. I dag udleder Tysklands beskidte elmiks 10 gange mere CO2 per kilowatt-time end Frankrigs el-miks, der er baseret primært på kernekraft.

Vi anbefaler, at du besøger ElectricityMap og undersøger forskellige landes CO2-aftryk i realtid. Der bliver det klart, hvad fællesnævneren er, i de områder med de laveste emissioner: Kernekraft og vandkraft. Du er velkommen til at læse mere om, hvad IPCC siger om klimaspørgsmålet og om kernekraftens rolle i fremtiden på ForAtom.

_______________________________________________________

Yderligere kilder:

_______________________________________________________

Danmarks første elselskab med 100% kernekraft

Minimerede emissioner, pålidelig strøm og uberørt natur
Variabel af timepris, lynhurtig kundeservice, ingen bindingsperiode
Forskningsstøtte per solgt kWh - til fremtidens atomkraft
Skriv dig op til landets mest rationelle elaftale i dag

_______________________________________________________