25 March 2021. 5 min läsning

Kernekraftlogik #2: Genanvendelse af atomaffald

I dag fokuserer vi på noget rigtig godt: Moderne atomkrafts fantastiske evne til at genbruge sit eget affald - og dermed forkorte den endelige bortskaffelse med omkring 99.000 år. Med eksisterende teknologi kan vi skabe klimasmart elektricitet i tusinder af år og samtidig oparbejde allerede udvundet uran. Lad os forklare hvordan!

Mens fossile brændstoffer som gas og kulkraft pumper affaldet ud i atmosfæren, har kernekraft allerede i dag store krav til den om at håndtere affaldet sikkert, og separat fra mennesker og økosystemer. Kernekraftværkerne betaler endda til store fonde der finansierer denne opbevaring. Vi taler meget små mængder affald. Hvis hele Danmarks årlige strømforbrug (cirka 33 terawatt-timer) kom fra kernekraft, ville det skabe 12 kubikmeter affald. Det ville altså ikke fylde mere end et gennemsnitligt badeværelse.

Til sammenligning skaber kul og biomasse 500.000 tons miljøskadeligt affald per terawatt-time. At dække Danmarks forbrug på 33 terawatt-timer med klimaskadelige kul eller biomasse skaber altså 16.500.000 tons affald, eller ca. 11 millioner kubikmeter, svarende til ca. 130.000 standard lastbiler. Stilles alle lastbilerne op i en lige linje med et par meters afstand mellem hver, ville afstanden være ca. 2000 kilometer, svarende til afstanden mellem Aarhus og Barcelona. Affaldsmængden er så stor, at det ikke er praktisk muligt at opmagasinere den.

Kul og biomasse affaldet skaber store risici allerede i vores børn og børnebørns generation, da en af affaldsprodukterne, CO2, bidrage til klimaforandringer. De andre affaldsprodukter som kviksølv og dioxin fra røg, aske og slagge, kan give kræft eller alvorlige nervesygdomme, når de enorme mængder ophobes i økosystemerne.

Man kan undre sig over at vi ikke hører og kulkraftens ”affaldsproblem”, men uanset proportionerne, er faktum, at affaldet af nuværende reaktorer skal opbevares separat fra jordens liv i op til 100.000 år. Opbevaringen er ifølge tonsvis af videnskab intet problem, men for mange føles det som en uoverskuelig tidsperiode, og som en usikker arv at videregive til fremtidige generationer.

Den gode nyhed er, at det er muligt at forkorte den tid med cirka 99.000 år, ved at genanvende affaldet i fjerde generations atomreaktorer (Gen-IV). Disse reaktorer producerer strøm med affaldet – ja faktisk kan disse nye reaktorer producere 100 gange mere strøm med et kilo brugt brændsel, end klassiske reaktorer kan producere med et kilo nyt brændsel. Men det lyder jo for godt til at være sandt, så hvordan kan det hænge sammen?

I klassiske vandkølede atomkraftreaktorer, som de svenske atomkraftværker Kärnfull køber sin strøm fra, kan du kun udvinde energi fra ca. 0,7% af det naturlige uran. De resterende 99,3% bliver nukleart affald, som er et ubrugeligt restprodukt, som derfor skal bortskaffes. I meget lang tid.

Det er her, fjerdegenerations-reaktorer kommer ind, og nu taler vi om genbrug af affald deluxe: I stedet for at sende al denne ubrugte og værdifulde uran ind i et forseglet hul i jorden, hvilket er den nuværende plan i f.eks. Sverige, kan vi med Gen-IV bruge restproduktet (inkl. Plutonium) til at skabe fossilfri, klimasmart og pålidelig elektricitet. Bedst af alt? Det endelige affald fra Gen-IV kræver betydeligt kortere slutdepot, før det når baggrundsstrålingsniveauer - omkring 1000 år. Både mængde og tid reduceres altså med faktor 100.

Vi kunne blive meget tekniske her og gå ind i isotoper, U235 vs. U238, MOX og transuranics osv. - men det lader vi ligge. Hvis du er interesseret, er der uendelige mængder information tilgængelig online om GEN-IV, da der er forsket meget i det, i de sidste 40 år. Vi opfordrer dig virkelig til at følge f.eks. vores kilder nedenfor, hvis du vil vide mere. Det er ofte yderst fascinerende læsning.

Under alle omstændigheder er mængden af brugt brændsel, der opbevares på jorden i dag - svarende til ca. 3 fodboldbaner fyldt med affaldsbeholdere - nok til at drive så mange Gen-IV-reaktorer, som der er ældre varianter i drift i dag i flere tusinde år!

I Danmark har vi faktisk to virksomheder der er verdensførende på området; Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies. Copenhagen Atomics har allerede udviklet komponenter, der sælges til andre GEN-IV startups, og Seaborg forventet at have deres reaktor klar i år 2025.

Atom-modstandere hævder, at Gen-IV-reaktorer er "sci-fi" og "drømme", men dette er ikke tilfældet. På Beloyarsk's atomkraftværk i Rusland er Gen-IV-reaktorerne BN-600 og BN-800 i fuld gang, og Indien lancerer sin første kommercielle reaktor af typen i begyndelsen af 2020 efter et par års vellykket test. Allerede i 1965 havde USA en GEN-IV reaktor i brug, MSRE-reaktoren, der desværre blev lukket i 1969, da Nixon hellere ville bruge pengene på Vietnam-krigen og andre formål.

BN-600 har været i kommerciel drift siden 80'erne med en kumulativ udnyttelsesgrad på 74,6%, mens BN-800 startede allerede i 2016. Rusland tvivler ikke på teknologien og investerer allerede endnu mere i genanvendelse - og en blykølet reaktor, en Gen-IV-teknologi, hvor svensk know-how faktisk spiller en afgørende rolle.

Det skal dog bemærkes, at de lave omkostninger og det store udbud af nyt uran i verden kan gøre genbrug mindre interessant. Vi mener, som du forstår, at en af de største fordele ved moderne atomkraft er netop genbrug af affald - men for at nå en situation, hvor vi ikke efterlader affald i hundrede tusind år, vil det naturligvis være afgørende at gøre genanvendelse af uran kommercielt gennem incitamenter. Genanvendelse bør være mere indbringende, end at bryde ny grund.

I Sverige er der i dag lidt over 6.000 ton brugt brændstof på lager. Det er nok til at starte seks af disse moderne atomkraftværker. Danmark kunne vise grønt lederskab, ved at udvikle og anvende GEN-IV teknologien, og lave det brugte svenske brændsel til ren energi. Det ville være godt naboskab, og samtidig ansvarligt overfor vores klima og sikre en langsigtet, ren og stabil energiforsyning.

Det kan med sikkerhed erklæres, at loven mod implementering af kernekraftteknologi i 1985, var en lov mod tænkning og fremskridt. Loven hindrede indenlandsk forskning, udvikling og ressourcetildeling dedikeret til Gen-IV, men det er ikke for sent for os at indhente det tabte og råde bod på fortidens fejl. Vi mener faktisk, at det er vores forbandede ansvar, som rigt og teknologisk avanceret land, at udvikle morgendagens globale løsninger.

Der er et engelsk ordsprog, der er lidt vanskeligt at oversætte, men som passer meget godt i denne sammenhæng:

"It's not waste until you waste it!"

_______________________________________________________

Kilder:

_______________________________________________________

Danmarks første elselskab med 100% kernekraft

Minimerede emissioner, pålidelig strøm og uberørt natur
Variabel af timepris, lynhurtig kundeservice, ingen bindingsperiode
Forskningsstøtte per solgt kWh - til fremtidens atomkraft
Skriv dig op til landets mest rationelle elaftale i dag

_______________________________________________________