22 April 2021. 11 min läsning

Kernekraftlogik #4: Sikkerhed

Cover image

Vores fjerde kernekraftlogik blev forsinket en smule, simpelthen fordi problemstillinger omkring tab af liv kræver nøje overvejelse. At relativisere eller sammenligne dødelighed er vanskeligt, og ethvert for tidligt mistet menneskeliv er en tragedie, uanset omstændighederne. Men da kernekraft ofte hævdes at være farligt, mener vi, at det er på tide at fremhæve fakta om emnet, og se hvor farlig kernekraft rent faktisk er, sammenlignet med de øvrige energikilder. Svaret vil nok overraske mange.

Først lidt perspektiv. Mange af os føler os måske bekymrede for at flyve, og nogle af os overvinder den frygt med erkendelsen af, at der er en langt større risiko for at komme til skade i taxaen på vej til lufthavnen, end i et flystyrt. Når man lider af flyskræk flyve føles selve flyvningen skræmmende, men den er ikke statistisk farlig. I den fantastiske bog ”A Bright Future” (Qvist & Goldstein) gøres en distinktion mellem hvad der er skræmmende, og hvad der rent faktisk er farligt.

Forfatterne eksemplificerer det med udspring fra en 10-meter vippe ned i et svømmebassin - noget, som mange opfatter som skræmmende, men som ikke er direkte farligt, så længe du kan svømme. I tilfælde af kernekraft sammenligner bogen klimaændringer med et tog på vej direkte mod menneskeheden, som i eksemplet står på en togbro kun ti meter over roligt vand. Det er skræmmende at hoppe, men sammenlignet med den virkelige trussel - det galopperende tog - virker det helt logisk at tage springet.

Selvfølgelig kan du foretage små bevægelser i retning væk fra klimatruslen (toget) gennem marginalt reducerede emissioner (færre flyvninger, færre børn, mindre kød, solpaneler, elbiler osv.), Men for virkelig at have gode odds for at overleve som civilisation er vi nødt til at omfavne noget, som nogle måske finder skræmmende.

En ny undersøgelse foretaget af energiforsker Roger Pielke sætter menneskehedens klimaudfordringer i perspektiv: For at levere den CO2-reduktion der kræves for at undgå global opvarmning på over 2 grader, skal vi åbne tre nye kernekraftværker hver anden dag - og vi skal lukke en tilsvarende mængde fossile energikilder ned. Og det skal vi gøre hver eneste dag indtil år 2040, hvis vi begynder i dag. Naturligvis nærmest umuligt, og det sætter problemet i perspektiv.

Med den slags indsigt har bl.a. FNs klimaråd IPCC og Nature Conservancy for nyligt ændret holdning, og går nu offentligt ind for hastig udbygning af kernekraft, en energikilde, som mange stadig finder skræmmende. Disse to tunge organisationer var tidligere uklare om vigtigheden af ​​kernekraft i håndteringen af ​​klimaændringerne, men det ændrede sig, da de tog et køligt blik på den videnskabelige evidens.

Irrationelle følelser er af natur vanskelige at argumentere imod, og at være bange for atomulykker, flystyrt eller edderkopper er noget meget personligt.

Vi bør dog stadig præsentere den videnskabelige evidens, som ret entydigt viser, at kernekraft er relativt harmløs, i forhold til alle andre energikilder. Og uanset hvor kynisk det kan lyde, er dødelighed pr. terawatttime den bedste statistik til dette formål. En terawatt-time svarer nogenlunde til Aarhus Kommunes årlige elforbrug.

Alle energikilder har negative sider, og ud over deres respektive emissionsniveauer, omkostninger og det areal de bruger, er den faktiske mængde dødsfald, der vægtes mod elproduktionen, meget relevant. Og veldokumenteret.

Statistikken, der anvendes i dagens illustration kommer fra et videnskabeligt studie i Journal of Cleaner Production, som er skrevet af Sovacool et. al. Tallene anvendes også af Oxfords Our World In Data og EU’s forskningscenter (JRC) har gjort fund der harmonerer med dem. Kilder hertil findes i bunden af artiklen.

Som sædvanligt vil vi gøre det klart, at vores vigtigste ambition er at forklare, hvorfor vi skal dække vores energibehov med kernekraft, i stedet for fra de virkelige miljømæssige syndere kul, olie og gas, når vindmøllerne ikke snurrer. Vandkraft er på mange måder en fremragende backup, men også geografisk begrænset og kan ikke skaleres nok op til at klare udfasningen af ​​fossil elektricitet alene. I Danmark kan vi ikke bygge store dæmninger og vi kan ikke altid købe vandkraft fra Norge og Sverige.

Vejrafhængige vedvarende energityper er ikke direkte sammenlignelige med dem, der rent faktisk kan producere energi døgnet rundt, hele året rundt og er derfor naturligt begrænset i deres skalerbarhed - i det mindste indtil fungerende el-lagring er tilgængelig. Ikke desto mindre vælger vi at fremhæve dem i dagens sammenligning, da de ofte fremstilles som fuldstændig harmløse.

Hvordan ser tallene så ud? Langt den værste i klassen er som forventet kulkraft, med så mange som 33 dødsfald pr. TWh. Et godt stykke bagefter, men stadig med et stort antal tragiske dødsfald på dens samvittighed, finder vi olie på 18 dødsfald pr. TWh. Tredjeværst er biomasse, der ofte hyldes som en vedvarende energikilde - men ”biomasse” dækker primært over afbrænding af træer. Dens høje emissionsniveauer fører til 5 mistede menneskeliv per produceret TWh.

På fjerdepladsen ligger fossilgas der koster 3 menneskeliv pr. TWh. Det er bemærkelsesværdigt, at kul, olie og gaskraft tilsammen udgør 64% af verdens energiproduktion, selvom disse energikilder forårsager klart mest død og forurening.

På femtepladsen kommer vindkraft med 0,035 liv per TWh. De fleste dødsfald ved vind og sol sker ved installationen og vedligehold pga. fald fra store højder, men giftige kemikalier i fabrikationen af de mange energimaskiner spiller også en rolle.

Derefter kommer vandkraft med 0,024 tabte liv per TWh. Dødsfaldene stammer hovedsageligt fra den forfærdelige Banqiao-ulykke i Kina i 1975, der kostede op til 230.000 menneskeliv. I Europa, kan dæmninger også kollapse, hvilket skete i Vajont i Italien i 1963, hvor 2.500 mennesker mistede livet i katastrofen. Kort efter vandkraft kommer solkraft med 0,019 tabte liv per TWh. Vind og sol udgjorde tilsammen blot 2% af verdens energiforsyning i 2018, ifølge det Internationale Energiagentur (IEA).

Og Kernekraft? Med 0,01 dødsfald pr. TWh er denne klimasmarte energikilde, der tegner sig for 5 % af verdens energiforsyning, også langt den sikreste i sin klasse. Man skal altså producere 100 TWh, hvilket er nok til at dække Aarhus kommunes forbrug i 100 år, før der forekommer ét eneste dødsfald fra kernekraft.

Og ja, ofrene for ulykkerne i Tjernobyl og Fukushima er inkluderet i estimater fra Sovacool et. al. Han inkluderer de cirka 500 dødsfald, som blev forårsaget af den store og kaotiske evakuering af Fukushimas indbyggere efter ulykken. Adskillige forskningsrapporter har dokumenteret at denne evakuering var unødvendig, da niveauerne af stråling aldrig var alarmerende.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har gennemført omfattende undersøgelser af dødsfald relateret til Tjernobyl og fandt i 2005, at der døde omkring 50 mennesker som et direkte resultat af ulykken. Dette blev i 2008 bakket op i en rapport af FN’s videnskabelige komite for atomar stråling (UNSCEAR), der er den største og mest specialiserede videns-autoritet på området.

WHO producerede yderligere et meget usikkert estimat, der viste, at der i fremtiden måske vil forekomme op til 4.000 dødsfald, på grund af strålingens langsigtede effekter. UNSCEAR underkendte dog dette estimat i deres mere omfattende 2008-rapport som viste, at eventuelle langtidseffekter af Chernobyl er så små, at de ikke kan observeres. UNSCEAR’s rapport er den mest grundige gennemgang af al empiri og videnskab om hændelsen, og bør vægtes tungere end WHO. I konklusionen på side 64-65 skriver UNSCEAR:

“For all the populations considered, the doses are relatively small, comparable with those from natural background radiation, and any increase was unlikely to be detected by epidemiological studies. Although it is now one decade after the minimum latent period for solid cancers, no increases in cancer incidence (other than of thyroid cancer) have been observed to date, that can be attributed to radiation from the accident. The use of theoretical projections is fraught with difficulty. It is extremely difficult to communicate such projections accurately and honestly to officials and the general public”.

UNSCEAR skriver videre:

“Moreover, there is a limit to the epidemiological knowledge that can be used to attribute conclusively an increased incidence to radiation exposure. Therefore, any radiation risk projections in the low dose area should be considered as extremely uncertain, especially when the projection of numbers of cancer deaths is based on trivial individual exposures to large populations experienced over many years”.

Dette er forskersprog for: Estimaterne for langtidseffekter fra WHO er praktisk ubrugelige, og vi bør kun forholde os til, hvad vi kan observere, frem for at begive os ud I gætteri baseret på spekulative modeller.

Der var også Fukushima-ulykken, og når man læser medieoverskrifter kan man hurtigt få indtryk af, at ulykken var lige så slem som Tjernobyl.

WHO og UNSCEAR melder dog ud, at der faktisk slap meget lidt stråling ud ved Fukushima-ulykken. De to organisationer siger utvetydigt at mængderne var så små, at ingen døde af stråling, og derfor vil befolkningen heller ikke opleve nogen langsigteffekter. UNSCEAR konkluderede følgende om helbredseffekterne af Fukushima:

”No  radiation-related  deaths  or  acute  diseases  have  been  observed  among  the  workers and general public exposed to radiation from the accident. The  doses  to  the  general  public,  both  those  incurred  during  the  first  year  and  estimated for their lifetimes, are generally low or very low. No discernible increased incidence of radiation-related health effects are expected  among  exposed  members  of the public or their descendants.”

Det bakkes op af WHO der skriver: “(...) even in locations within Fukushima prefecture, the predicted risks remain low and no observable increases in cancer above natural variation in baseline rates are anticipated”

Alle tabte liv er selvfølgelig en utrolig tragedie. Det gælder om et liv blev tabt til kul, olie, gas, vand, vind sol eller kernekraft. Vi har virkelig ikke til hensigt at formindske betydningen af disse mistede menneskeliv.

Vi håber dog, at statistikkerne og rapporterne kan give et indblik i, hvor ekstremt sikker kernekraft er, i forhold til alle andre energikilder, og hvor stor en kløft der eksisterer mellem videnskaben og medierne, når gælder effekten af atomulykker. Medierne giver et billede af et radioaktivt ingenmandsland efter Fukushima, hvorimod grundige og højkvalificerede forskere stadig ikke kan observere nogle negative helbredseffekter af de små mængder stråling som slap ud.

Selv når det går galt med vestlig kernekraft, som ved Fukushima, dør ingen af stråling, fordi vestlige kernekraftværker, i modsætning til Chernobyl, har en tyk betonindkapsling omkring reaktoren, der forhindrer større udslip. Ingen andre energikilder har de samme krav til at sikre sig mod både naturkatastrofer og angreb, og det har givet positive resultater.

Det svenske civile beredskabsagentur (MSB) har udarbejdet risikovurderinger for de forskellige ulykker, som kernekraft og vandkraft kan blive påvirket af. Risikoen for en alvorlig atomulykke anses for at være meget lav, ca. 1 ud af 10.000 år. Derudover vurderes sikkerheden ved de svenske kernekraftværker at være så god, at ingen vil få akutte stråleskader, selv i tilfælde af en worst case ulykke (INES-7).

Bemærkelsesværdigt i MSB's rapport er, at f.eks. vandkraftværker anslås at have en signifikant højere ulykkesrisiko med ca. 1 ud af 500 år. Vi bemærker også, at terrororganisationer som ISIS gentagne gange har opfordret til angreb på vandkraft dæmninger.

Energiens dødelighed er et vanskeligt emne, som vi om ikke andet må diskutere, og som vi vælger at illustrere, for at vores serie af kernekraftlogik skal være så omfattende som muligt. Vi håber på, at hjælpe jævne mennesker med at diskutere de mest almindelige spørgsmål omkring kernekraft. Vi kunne naturligvis tage dagens diskussion videre, for også at berøre spørgsmål vedrørende de faktiske risici ved stråling og risikoen for at erhverve atomvåben, men det bliver nødt til at vente til et andet afsnit. Vi kan dog afsløre, at der også på dette område hersker mange vilde overdrivelser uden hold i virkeligheden.

Moderne kernekraft er den sikreste energikilde vi har, men selv den sikreste energikilde har sine risici, om end de er utroligt små. Vi må ikke glemme det galopperende tog af klimaforandringer, der tordner faretruende imod os. Vi mener, at den reelle fare består i, at vi ikke får stoppet klimaulykken i tide, fordi vi ikke taget kernekraft i brug grundet frygt, som ikke har rod i virkeligheden.

For at afrunde i en positiv tone ønsker vi endelig at fremhæve de undersøgelser, der viser den enorme mængde menneskeliv, som kernekraft faktisk har reddet - og vil fortsætte med at redde i fremtiden. NASA-forskere viste, at der allerede i 2013 var 1,8 millioner liv reddet, et tal, der forventes at stige til 7 millioner inden 2050. Dette skyldes, at fossile energikilder med alle deres ødelæggende udledninger er blevet erstattet af kernekraft.

Lad os gribe denne mulighed for at redde bade menneskeliv og klima!

_______________________________________________________

Kilder:

_______________________________________________________

Danmarks første elselskab med 100% kernekraft

  • Minimerede emissioner, pålidelig strøm og uberørt natur
  • Variabel af timepris, lynhurtig kundeservice, ingen bindingsperiode
  • Forskningsstøtte per solgt kWh - til fremtidens atomkraft
  • Skriv dig op til landets mest rationelle elaftale i dag

_______________________________________________________

Sign up